Status

 

Hej Topspillere i AK2003

Ja så er det igen tid til en lille status.

Vi havde jo en rigtig god afslutning på sæsonen, med et højdepunkt i sidste kamp hvor vi på vores gamle hjemmebane Kløvermarken, på kunstgræs, slog rivalerne fra Europæiske med hele 3-0. At det var en stor hjælp at have superstar Tyned med skal der ikke herske tvivl om, men hele holdet viste gode takter.

Men det helt store emne i klubben er jo at vi er blevet bedt om at møde op i Bringstrup d. 25. august, for at sprede lidt stjernestøv over deres turnering. Det er yderst vigtigt for klubben, og dens optakt til de afgørende kampe i efterårssæsonen, at vi alle møder op med friske ben. Eneste spiller udefra der kan tillades at spille, er selvsagt gæstespilleren fra forårssæsonens sidste kamp. AK2003 beder samtlige spillere om snarest at vende tilbage med en tilmelding, da der skal arrangeres kørsel, og eventuelt overnatning i Ringstedområdet, hvis der er stemning for dette. Og det er kommet klubben for øre at der til Bringstrups turneringer tidligere er set spillere der sidst på aftenen bliver lidt fjollede og trætte.

Det var alt for denne gang fra den stolte bestyrelse i Danmarks Drengerøvsklub nr. 1.

Vel Mødt Onsdag d. 09/08/2006 kl. 17.45 i Rødovre: AK2003 – Portal 2000

Forza AK2003

 

 

Tilbage til forsiden